Annonce:
Annonce:

35 år med camping

Den 1. april 1987 besluttede jeg at jeg ville tage chancen og prøve og leve af at campere. Baggrunden var, at jeg havde skrevet en bog med titlen ”Campingvognen – Håndbog for campister” som jeg netop havde udgivet og i øvrigt selv betalt produktionen af. FDM skrev for at høre om jeg kunne skrive artikler for dem i ”Motor” og DCU ringede og bestilte et oplag af min bog. Det skal lige indskydes, at det havde taget mig et år at skrive og udgive bogen, så jeg havde allerede brugt al min fritid på at sætte mig ind i campinglivets glæder. Men det var starten på et liv med camping som nu i april måned 35 år senere stadig er det jeg brænder for.

Skandinavien og Lapland trækker
Nu skal du ikke tror, at det her er et farvel til camping, nej tværtimod. Jeg går og venter på min nye campingvogn og jeg har planlagt flere ture bl.a. en tur til Nordkapp i juni 2022 og en tur Island Rundt i august 2022, selvfølgelig med min campingvogn på krogen. Men der kommer også masser af andre spændende campingture i løbet af efteråret og selvfølgelig og vinterture.

Så der er stadig fart på og en længsel efter opleve nye som kendte områder i både Skandinavien og Europa. Men ture til Rusland er et overstået kapitel.

Men specielt trækker de åbne vidder i Skandinavien, Lapland, for ikke at tale om samerne, renerne, fjordene og fjeldene. Der ligger endeløse rejser og venter i vores dejlige nordiske nabolande, hvor man kan opleve både allemandsretten og smukt beliggende campingpladser, store som små. Og selvfølgelig skal vi ikke glemme vores eget lille kongerige – Danmark.

Og husk så at få læst april udgaven af Campingbladet.dk som rummer artikler for både nye campister og de mere erfarne.
Fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

Peer Neslein
Campist og redaktør