Annonce:
Annonce:

Her er vores rute fra Fur til Klitmøller. Peer Neslein fortæller: Så er vi igen tilbage på større landeveje og stykker med motorveje så vi kan prøve autocamperen med den hastighed som er tilladte på de forskellige veje. Og det går rigtig godt. Det glæder mig at Ford også leverer bilchassis til autocampere. Så det har været en positiv oplevelse. Det samme gælder Benimar som jo står for sammenbygning og hele campingdelen. Det har også fungeret rigtig godt. Selvfølgelig kræver det altid nogle dage at huske hvor tingene nu ligger. I ens egen vogn har man jo alt med og det ligger på de faste pladser. På denne tur havde  Campingagenten pakket vognen med alt udstyr, så vi kun skulle tage vores tøj og sengetøj med. Det var rart. Campingagenten sælger jo også alt i udstyr så der manglede ikke noget i denne vogn. Vi er endt i Klitmøller på Nystrup Camping som er en rigtig stor campingplads med masser af pladser mellem træerne og et stort åbent areal hvor jeg tror at surferne boltrer sig i sommermånederne. Her er sikkert fed stemning og musik. Er man til fred og ro får man bare en plads af næsten 200 i dejlig hygge mellem træer og buske. Og så er der kun 400 meter til stranden. Vi har selv valgt vores plads som er en halvåben. Det kan vi godt lide. Lejrchefen sagde at vi lige skulle gå over og kigge ind på både herre og dametoilettet. Så det gjorde vi. Her ser du dørerne på herretoiletterne. Man kan godt se vi er i surferland. Her er dørerne på damernes toiletter. Damernes toiletdøre har også søløver som udsmykning. Men der er også levende dyr på pladsen i form af disse 3 geder. Ungen (eller hedder det kid) gemmer sig bag sin far eller mor. Her går vi gennem campingpladsen i området med træer og fred og ro. Vi fik at vide at der var udgang nede i det ene hjørne af pladsen hvis vi skulle på stranden og se solnedgang. Og det skal vi. Skyggerne er og solen er på vej ned. Vejret er friskt. Så er vi nået til klitterne. Det er tungt at gå i det fine sand. Der er ikke så langt gennem klitterne. Der ligger lige resterne af bunkers. Der ligger faktisk en del bunkers på stranden som der jo gør langs hele vestkysten. Flere bunkers. Det er ikke dem vi skal se i dag. Solen er på vej ned. Et stort stykke træ som nærmest føles som er det forstenet ligger på stranden. Et vandløb kommer fra klitterne og løber mod havet. Det ligner nærmest et stort deltaområde set højt oppe fra skyerne og ned mod jorden. Og så forsvandt solen i horisonten. Snip snap snude – så er den historie næsten ude. Jeg lovede tidligere at fortælle lidt om det omfattende udstyr i autocamperen. Så her er en liste og efterfølgende kan du se filmen hvor jeg fortæller om vognen inde og ude.

Her er filmen på Benimar Tessoro T 497 hvor Peer Neslein fortæller om vognen efter 6 dage og 650 km i autocamperen. Tak for denne gang og på gensyn.

Filmen med hele Lisbeth og Peer Nesleins rejse i Benimar autocamperen til Læsø, Fur og Klitmøller, kan du se i www.campingbladet.dk der udkommer 1. juni 2022. Lisbeth & Peer Neslein Campingferie.dk