Annonce:
Annonce:


©GertPerauer

Længsel efter sydens sol

Der er utallige gode grunde til at tage på campingferie i Kärnten!
Med mere end 100 campingpladser med 16.000 enheder har du alle muligheder for at finde din yndlingsplads – hvad enten du foretrækker, at den skal ligge ved en badesø, for foden af bjergene, på flodbredden eller ved en bondegård. I Kärnten er der også naturist-campingpladser. Derudover tilbyder Østrigs campingland nr. 1 et rigt udvalg af moderne autocampere, rustikke feriehytter, fuldt møblerede ferielejligheder og udlejningscampingvogne. Campinggæster i Kärnten sætter især pris på kombinationen af bjerge og varme badesøer. Det sørger for alsidighed og aktiv nydelse med cykling, vandreture, roning, gåture, mountainbikekørsel, klatring, stand up paddle surfing, kajaksejlads og meget mere. Det milde klima på sydsiden af Alperne og de mange solskinsdage giver de bedste forudsætninger for en vellykket ferie.

Fokus på glamping

Østrigs første Glamping Resort ved Pirkdorfer See i det sydlige Kärnten er et af de nyeste ferietilbud. Lakeside Petzen Glamping omfatter otte glamping-telte, syv glamping-hytter og tre telte, som er udspændt mellem træer. En naturpool og en træsauna, et legeområde for børn, en restaurant med en terrasse ved søen og to pejse sikrer, at gæsterne føler sig godt tilpas.

Andre nyheder fra de sidste to år: Nye sovetønder (op til fire personer) og en saunatønde (op til ti personer) i Camping Europarcs Wörthersee i Velden. Den spændende 27 meter lange og 6 meter brede undervandsbåd på Campingpark Burgstaller ved Millstätter See huser børnenes sanitære faciliteter. Der er nye luksus-autocampere med udsigt over søen og to nye glampinghytter hos Camping Breznik ved Turnersee og seks nye ferielejligheder hos Camping Europarcs Hermagor-Nassfeld, som indgår i Alpin Lodge II-projektet. “HOCHoben” i Mallnitz præsenterer sig som et alpint campingområde med 18 luksuriøst udstyrede hytter i over 1200 meters højde midt i en imponerende bjergkulisse.


@MichaelSTABENTHEINER

Kano- og kajaksejlads fra campingpladsen

Kärntens længste flod hedder Drava, den slanger sig som et grønt bånd gennem Østrigs sydligste delstat. Floden er et yndet udflugtsmål for kajakroere, stand up paddle surfere og cyklister, der elsker cykelstierne på flodens bredder. I 2022 fejrer Drava-padleruten 5-års fødselsdag; derfor kan man booke pakketilbud til fire forskellige afsnit med 13 etaper. De “vilde vandløb” Drava og Möll m.m. varter op med interessante sportsmuligheder. I øjeblikket er man ved at udvikle særlige feriepakker med temaet “kanosejlads og camping”, bl.a. i ferieregionen Nationalpark Hohe Tauern.

På Campingplatz Anderwald ved Faaker See er der en lang tradition for kanosejlads. Her har det populære kanotræf fundet sted hvert år siden 2008 – med kanoture, lektioner, fuldmåneture, eksperttips og udendørs madlavning.


©FranzGERDL

Trekkingcykel eller mountainbike

Kärnten har alt, hvad cykelhjertet begærer. For eksempel cykelruten “Große Kärnten Seen-Schleife“. Den 340 kilometer lange rute, der ligner et ottetal, fører hen til idylliske udsigtspunkter ved ti forskellige søer og på bredden af floderne Gail og Drava. Vejen fører bl.a. forbi Millstätter See, Faaker See, Ossiacher See, Wörthersee, Klopeiner See, Pressegger See og Weißensee. Det er selvfølgelig ikke et must at klare hele turen på én gang; de enkelte dagsetaper giver også uforglemmelige indtryk og øjeblikke.

Har du ikke din egen cykel med på ferien? Det er ikke noget problem. Cykeludlejningssystemet “Kärnten rent e-Bike” dækker hele Kärnten med omkring 50 udlejningsstationer og mere end 1.000 udlejningscykler samt en veludviklet infrastruktur med shuttlebusser, tog- og bådtransport.

Kärnten er ikke kun hjemsted for Europas længste flow trail-rute på 15 kilometer i Bad Kleinkirchheim – Østrigs sydligste delstat har også mange andre trails og mere end 3000 kilometer officielle mountainbikestrækninger. De største centre for mountainbikefolket er bl.a. regionen Karniske Alper (BIKEworld of Mountains und Lakes), Nockberge (nockbike) og Villach (lake.bike).

Fritidstilbuddet Flow Trails Kärnten” er enestående i hele Østrig. Med et Flow Trails Bikecard får man adgang til fem bike areas (bike-parkerne Nassfeld, Weissensee, Turracher Höhe, Bad Kleinkirchheim, Petzen) med mere end 30 Flow Trails. Lige fra maj til oktober!


@MichaelSTABENTHEINER

Vandring i alle højder

De mange vandreveje gør det muligt at nyde naturen i alle højder i den alpine ferieverden. Ofte fører vandrevejene direkte forbi campingpladserne. De er familievenlige, og mange af dem egner sig endog til barnevogne. Afhængigt af ønsker, humør, forventninger og kondition kan der vælges mellem utallige ruter med skiltning, som fører tværs gennem regionen.

Det højeste bjerg er Großglockner på 3798 meter. Her starter også Kärntens længste langdistance-vandrerute: Alpe-Adria-ruten. Ruten er 750 kilometer lang og inddelt i 43 dagsetaper, den fører fra Kärnten til Slovenien og det nordlige Adriaterhav i Italien. Du kan udvælge enkelte strækninger og tage på en vandretur, der passer til dine personlige ønsker og fysiske formåen. Bookingcenteret Trails Angels hjælper dig gerne med planlægningen af en individuel tur.

Hvis du er mere til afslappet vandring, er det oplagt at vælge Kärntens Slow Trails. De fjorten kortdistance-vandreveje i nærheden af Kärntens søer er på maks. 10 kilometers længde og har ikke mere end 300 meters højdeforskel. Ruterne har deres helt egen karakter – nogle af dem har en fortryllende mystik, andre fører forbi spændende arkitektur eller hen til fantastisk flotte udsigtspunkter.


©GertPerauer

 

“Magiske øjeblikke” i Kärntens fredede områder

Naturen er helt enestående i Kärnten, og derfor byder Østrigs sydlige del også på særlige naturoplevelser i 2022. Du kan booke guidede dagsture mellem maj og september. Der er tale om 20 “Magiske øjeblikke” i forskellige fredede naturområder, hvor du ledsages af eksperter ind i en verden af undere og uberørthed – langt væk fra masseturismen. Selvfølgelig ikke uden at glemme de regionale kulinariske lækkerier. Alle ture tager hensyn til den fredede fauna og flora og er certificeret af en ekspertkommission. Det sikrer, at alle oplevelser er i harmoni med naturen. Oversigt og booking.

 


©FranzGERDL

 

Kontakt og information om rejsen 

www.camping.at/da eller i det gratis campingmagasin med mere end 40 udvalgte campingpladser. Kan bestilles på www.camping.at/da eller hos Urlaubsinformation Kärnten, tlf.: +43 (0)463-3000, e-mail: info@kaernten.at